De tre ord beskriver forskellige detaljeringsniveauer og forskellige spørgsmål. En wireframe spørger "hvad går hvorhen?" En mockup spørger "hvordan ser det ud?" En prototype spørger "virker det for mennesker?"
Wireframes bruger simple former og pladsholdertekst til at vise layout, hierarki og indhold. De er hurtige at lave og hurtige at smide væk, og det er netop derfor, de er nyttige: Du kan udforske mange strukturer, før du forpligter dig til en.
Mockups tilføjer det ægte visuelle design: farve, typografi, billeder og komponenter. De er gode til at blive enige om udseendet med interessenter og til aflevering, men de kan ikke vise, hvordan noget opfører sig.
Prototyper tilføjer interaktion. En low-fidelity-prototype kan linke wireframes sammen for at teste et flow. En high-fidelity-prototype ser ud og opfører sig tæt på det endelige produkt med tilstande, overgange og nogle gange rigtige data, så du kan køre usability-tests, der afslører reelle problemer.
Gabet efter prototypen er overdragelsen: udviklere genopbygger normalt, hvad prototypen viser. For interaktive komponenter lukker ExodeUI, som vi laver, dette hul ved at gøre selve den interaktive fil til den ting, der sendes i appen.